Mad, Drikke Og Tinnitus

ImageGen-5.jpg

Mange som lider af tinnitus, oplever at bestemte fødevarer får deres tinnitus til at blusse op. Men en del har også opdaget, at deres tinnitus bliver mindre når de indtager visse fødevarer.

Der er en svag videnskabelig påviselighed om, at visse fødevarer kan afhjælpe på Ménière’s sygdom, men dette er oftere i forhold til svimmelheden og ikke tinnitussen. Der er ikke noget der videnskabeligt understøtter en sammenhæng mellem kost og andre former for tinnitus. Der er ingen evidens for, at en bestemt fødevare forårsager eller forværrer tinnitus hos mennesker. Dette er dog ikke ensbetydende med, at man ikke selv kan have en fornemmelse om at visse fødevarer er gode eller dårlige for ens tinnitus.

Der er desværre ikke en simpel måde at teste dette på. Den eneste måde man kan fastslå om en fødevare påvirker ens tinnitus, er at fjerne den fra kosten og så genindføre den og holde øje med ændringer i tinnitussen. Det kan være en god ide at føre dagbog over ens kost, når man skal forsøge sig med dette eksperiment. Så er det nemmere at spotte om der er en sammenhæng mellem, hvad du spiser og drikker og hvor meget du føler du kan høre din tinnitus. Det er godt, at føre kostdagbogen så detaljeret som muligt; specificere præcist hvilken slags kød, fisk, ost osv. da én slags grøntsag måske kan forværre din tinnitus og en anden grøntsag ingen effekt har. Hvis det viser sig, at der er en fødevare som påvirker din tinnitus, skal du re-introducere den i din kost, og så gentage eksperimentet igen. Når du har gjort det et par gange med samme resultat, kan du med stor sikkerhed vide, at du skal undgå denne fødevare.

Hvis du fjerner en fødevare fra din kost uden at være rimelig sikker på, at den er skadelig for din tinnitus, kan det have den modsatte effekt. Især hvis det er noget du godt kan lide og sætter pris på, kan du komme til at føle dig yderligere frustreret over din tinnitus. Fører man dagbog over sin tinnitus, skal man være opmærksom på, at det kan få den til at virke værre. Når man overvåger sin tinnitus bliver den helt automatisk højere.

Koffein

Personer som lider af tinnitus får ofte at vide, at de skal droppe koffeinholdige drikke, f.eks. kaffe og te. Der er dog ikke noget videnskabeligt, der understøtter dette råd. Faktisk har undersøgelser vist, at det kan give bivirkninger i form af hovedpine og kvalme, som potentielt kan forværre tinnitussen, hvis man fratager personer med tinnitus deres normale koffeinindtag. Et sundt råd i forhold til koffein er at holde et konsekvent indtag, og ikke svinge for meget fra dag til dag.

Alkohol 

Et andet råd, som personer med tinnitus ofte får er, at droppe alkohol, særligt rødvin bliver fremhævet som værende skadeligt, hvis man har tinnitus. Men som med koffein, er der ikke noget videnskabeligt til at støtte denne påstand.

Faktisk viser de fleste undersøgelser, at alkohol hjælper mod tinnitus. Der er dog noget der tyder på, at unge har en øget risiko for at udvikle tinnitus, hvis de drikker for meget alkohol.

Du kan selv teste om alkohol påvirker din tinnitus. Følg samme fremgangsmåde som med fødevarer. Før en dagbog og se om der er en sammenhæng.

Det er dog afgørende at følge Sundhedsstyrelsen anbefalinger angående alkoholindtag. Således bør kvinder maksimalt indtage hvad der svarer til 7 genstande om ugen og mænd 14.

Tobak

Det er påvist at rygning giver øget risiko for nedsat hørelse. Forholdet mellem rygning og tinnitus er mere uklart, men der er noget der tyder på, at rygning øger risikoen for at udvikle tinnitus en smule.

Skriv en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Obligatoriske felter er markeret med *. Sikkerhedsspørgsmålet er: Hvad er 1+1

scroll to top