Skader på nakke eller hoved kan blive starten på et liv med tinnitus.

Mere en én ud af ti med kronisk tinnitus har fået det på grund af en skade på hoved eller nakke. Denne slags tinnitus er ofte meget voldsom og har ubehagelige symptomer.

2400 patienter med kronisk tinnitus deltog i en undersøgelse foretaget af Oregon Health and Service University Tinnitus Clinic. Over 12% havde tinnitus på grund af en skade på hoved eller nakke. I denne gruppe havde en tredjedel oplevet piskesmæld og andre skader på nakken. Resten havde haft skader på hoved og nakke eller blot hoved.

Sammenlignet med andre tinnituspatienter, led disse mere i dagligdagen på grund af deres tinnitus. De havde problemer med at sove, slappe af, tænke klart og huske. De vurderede også deres tinnitus til at være en tredjedel højere end personer med almindelig forekommet tinnitus. På det såkaldte Tinnitus Severity Index, som man bruger til at ”måle” tinnitus med, lå de gennemsnitligt på 41.9 point, hvilket er væsentligt højere end 38.1 gennemsnittet for andre personer med tinnitus.

Personer med tinnitus som kan spores tilbage til en skade på hoved og/eller nakke, søger lægehjælp hurtigere end andre med tinnitus. I gennemsnit søger de behandling efter 2.3 år, hvorimod andre venter gennemsnitligt 6.9 år. En forklaring på dette kan være, at tinnitus som er fremkaldt af en skade, hurtigere bliver voldsom og utålelig, i modsætning til tinnitus som over år gradvist bliver værre.

Kilde: oneinseven, issue 43, 2004; ’Zur Problematik des pulsierenden Tinnitus’, Wiener Klinische Wochenschrift, issue 112/2, 2000; ’Pulsatile tinnitus’, Otolaryngologic Clinics of North America, issue 36, 2003